Er du nysgerrig på hvordan jeg arbejder som hovtrimmer, har lyst til at høre mere om tanken bag Paddock Paradise/vandrefolde eller vil du bare rigtig gerne have en guidet tur i den østligste del af riderute Sydfyn, så er muligheden her. Efter aftale stiller jeg mig til rådighed som guide i den østlige delaf Brahetrolleborg. Turene er på egen hest.
Tempo og længde aftaler vi ved tilmelding på tlf 25705071.
Jeg er lidt til det hele og tænker turene som en mulighed for selv at komme lidt mere afsted. Mine egne heste er ret rolige, så har du en ung eller nervøs hest, der har brug for at komme ud og opleve, ung rytter/barn eller er en stor gruppe erfarne ryttere, så finder vi en løsning. Jeg kan både skridte en lille tur med få rytter, eller ride med mere tempo med flere og erfarne ryttere.
Efter turen er der mulighed for at sætte hestene på fold og nyde medbragt mad og drikke- jeg har kaffe på kanden.
Det vil ved interesse være muligt at se mig trimme en af mine egne heste og stille spørgsmål efterfølgende eller vi kan gå en tur på min vandrefold, og høre mere om mine tanker og ideer for fremtiden. Da jeg er forhandler for Nordic Horse hestefoder samt foder til katte, hunde og høns kan dette også købes på dagen. Hvis du bestiller i forvejen, er du sikker på jeg har det hjemme.
Al ophold på ejendommen er på eget ansvar og turen i skoven kræver ridekort til Brahetrolleborg.
Dagskort kan købes på dagen til 75 kr.
For flere info eller spørgsmål kan du kontakte mig på 25705071