Jeg har gennem en periode på 1,5 år testet forskellige net. Jeg har været i dialog med forskellige fagfolk heriblandt hestetandlæger, tandplejere og dyrlæger, der alle siger, at de ikke oplever slid på tænder ved brug af hønet i bløde materialer, og gennnem mit arbejde som Fysiurgisk Hesteterapeut er jeg meget opmærksom på, om der skulle være sammenhæng på spændinger og brug af hønet evt. hvilke.
Jeg har gennem perioden brugt forskellige ophæng og størrelser af net samt hul størrelse, og mine favoritter er klart de brune net, jeg har købt gennem paddock paradise Europe og som fremadrettet kan købes på min adresse eller sælges på mine ture rundt i landet.
Brune: Blødt og slidstærkt materiale, gode variationer i spisehøjde relateret til naturlig foderindtag (Jord, busk træ højde) størrelsen i maskerne (4x4 cm) giver stadig længere spisetid, men er stadig relativt nemt for hestene at få høet ud - reducere risikoen for spændinger. Nemt at fylde og hænge op. God størrelse med henblik på at hesten skal vandre efter foder.
Sorte: relativt blødt materiale. god holdbarhed, hullerne 3x3 cm stadig ok at få høet ud, længere spisetid, men giver hesten flere ryk pga størrelsen. Formen på nettet begrænser spisehøjder, og der er begrænset mængder i nettet.
Store hvide net: hårdt materiale, med knuder i hullerne (fokus på tænder), hullerne 3x3 cm. høet er svært at få ud endda i forskellige brug (hængt på væg og lagt i palleramme) og giver hesten store ryk ned gennem kroppen, super let at fylde ved brug af holder og der kan være relativt meget i nettet.